FORSIDE | JERNBANE- og DAMPSKIBSMÆRKER | ARTIKLER | KONTAKT | LINKS |   


Artikler


Artikelforside

D.F.D.S. dampskibsmærker

Radiojulehilsner til Danmark

Lemvig Banen´s historie

Julemærkesanatoriet "Kolding Fjord"

Caritas 1953

Caritas 1958 i København

Julemærket - en dansk opfindelse

Feriemærker udgivet af det danske postvæsen

Julemærkehjem i 100 år

Juleudstillinger til og med 1974

Tarplejren



Tarplejren


Tarp historien 1945 til 1947.



I Tarp (Esbjerg) blev der i 1945 oprettet en fangelejr til internering af hovedsagelig østrigere. Tarplejren blev også kaldt for Østrigerlejren. Dette er dog lidt misvisende da der også boede ungarere og baltere i lejren. Lejren eksisterede fra august 1945 til jan. 1947.

To af beboerne i Tarplejren blev ’landskendte’ i maj 1946 da B.T (21.05.1946) under overskriften: ”Uheldigt forsøg på at bluffe Frimærkesamlere” og ’Vestkysten’ (22.05.1946) under overskriften: ”Flygtninge fra Tarplejren slår plat på lejrmærkater” beskrev deres salg af privatfremstillede unødvendige mærkater – mærkater de solgte under betegnelsen ’Internerede Frimærker’.

De to beboere – Hr. Brunnthaler og Hr. O. Winther – sendte en del breve frankeret med disse mærkater til fiktive adresser i Danmark, og når brevene så blev returneret med ’adressen ubekendt’ forsøgte de at sælge brevene til frimærkesamlere til 15-20 kr. stk. En god forretning da beboerne frem til d. 9. Maj 1946 kunne sende breve portofrie i Danmark! (Til sammenligning kan jeg oplyse at prisen for bespisning af én flygtning i Tarplejren var 1,20 kr. pr. dag).

Iflg. Genève-konventionen er krigsfanger fritaget for at betale indenlandsk brevporto. Det skulle klart fremgå af brevene at de var portofrie – der skulle med stempel eller hånskrift stå ’Interneret post, portofri’ og afsenderens navn og ’lejradresse’ skulle klart fremgå af brevene. Mange af disse ’Tarp-breve’ havde afsenderadressen: Skolegade 54 Esbjerg. Det var ikke Tarplejrens adresse, men adressen på Dansk Røde Kors, Esbjerg afd.

Efter pressens omtale af disse forsendelser blev portofriheden for Tarplejren ophævet. Beboerne kunne ikke betragtes som krigsfanger eller civilinternerede, og kunne derfor ikke tilkendes portofrihed.

Disse breve dukker af og til op i de forskellige auktionshuse. Men mærkaterne er privatfremstillede og har aldrig været godkendt af danske myndigheder. Mærkaterne har også gennem tiderne fundet vej til frimærkekataloger … I 1974 blev de således optaget i Facit – ..!!!…

Kilde: Frimærkenyt 7/8, 10 1946, af Georges Madelung.













Design og programmering af Klaus Nissen, www.Triodimenzionale.dk