Af Anker Bloch Rudbeck
Redigeret af: Otto Kjærgaard, Grindsted
I 1866 blev D.F.D.S. stiftet ved at nogle redere havde sluttet sig sammen og dannede Det Forenede Dampskibsselskab. De opkøbte de fleste af smårederierne, som besejlede de forskellige byer i Danmark til og fra København, og på den møde kom de så til at besejle de forskellige byer, for eksempel København - Samsø - Odense og retur igen, en anden rute København - Fredericia og retur. Aarhus - København og Aalborg - København var de store ruter, hvor man tog passagerer med. Op igennem ørene opstod der en større trafik med småpakker på de havne, som de besejlede, så man fik lavet de D.F.D.S.mærker som nogle samler på.
Som dreng immigrerede jeg til København og sejlede med "Aalborghus". Min far sejlede som bådsmand i Alfred Christensens damper "Belgien", der sejlede mellem Polen og H. C. ørstedværket. Da vi flyttede, kom vi til at se noget mere til vores far. Han havde fået en lejlighed igennem rederiet, der lå i Nyhavn nr. 9 over gården. Nu er jeg opvokset med, at i stedet for at få slik, så hev vi en tørret ising eller rødspætte af snoren og spiste dem, men da vi så var flyttet, kunne vi ikke mere få vores tørrede fisk. Far arrangerede, at hans onkel, som boede i Hals, at han sendte tørrede fisk til os. De kom næsten altid med "Aalborghus", og en enkelt gang har jeg oplevet, de er kommet med "København". De pakker blev på en uforklarlig møde afleveret, når "Aalborghus" passerede Hals, og vi afhentede dem på Sankt Annæ plads i rejsegodset i D.F.D.S.Øs bygning. Jeg mener, jeg pillede mærkerne af den gang og havde dem sammen med cigaret mærker, man støvede op nede i havnen og på Kvæsthusbroen og Larsens Plads, hvor der lå mange forskellige skibe, der sejlede rundt i Danmark. De besejlede nogle 1 gang om ugen, andre hver 2 dag. Det var i 1945-1947.
Så i 1958 mønstrede jeg som matros i D.F.D.S. "Odense", som sejlede på Randers, og kort tid efter blev jeg så lampemand. Jeg styrede ud og ind af Randers fjord og sørgede for at projektørerne virkede, når vi skulle op af fjorden om morgenen, når det var mørkt.
Når vi sejlede fra København kl. 17, så skulle jeg hente en mappe. I den var der fragtbreve, som skulle op til kaptajnen, og så var der også små pakker, der skulle ombord. Somme tider kunne man klare den med en trækvogn, til andre tider var der de små trækcontainere fyldt med pakker. Dem fik man så en truck til at køre hen til S/S Odense. Den lå næsten altid agten for "C. F. Titgen" - Aarhusbåden. Pakkerne var påklæbet D.F.D.S. mærker. De pakker blev så afleveret i Randers af formanden fra D.F.D.S. Han hed Hansen, eller når han ikke var der, var det fru Nisted selv, der modtog pakkerne, og var de i en container, var der havnearbejdere, der bar dem ind på kontoret. På det tidspunkt fik jeg fru Nisted til at spørge, om jeg måtte få mærkerne, og hun havde somme tider en kuvertfuld. Hun spurgte mig, hvad jeg ville med dem, da de jo ikke var noget værd. Jeg sagde, at jeg bare syntes, det var sjovt at samle på de private pakke mærker.
Det førte til, at jeg også samlede radiobreve og telegrammer fra D.F.D.S. Ja, endda positions telegrammer - radiobreve fra D.F.D.S.Øs skibe, der sejlede på Middelhavet og Sydamerika og Nordamerika. Disse skibes telegrafister sendte om natten. Så modtog indenrigsb�dene dem, når de var på vej til København. Når de så skulle sendes videre fra D.F.D.S., så skulde de være frankeret med landsporto, men man kan også finde dem kun med lokalporto 10 øre, endda med stemplet "Fra Aarhus" eller "Fra Aalborg" ved siden af frimærket. Alle blev puttet i skibsbrevkassen, som hang på landgangen af skibet. De kom fra Købmagergades Postkontor og hentede postkassen.
Dampskibsmærkerne har de kloge altid sagt, at de ikke har noget med frimærker at gøre, så det er ikke samleværdige, ligesom perfinmærkene. Jeg husker på udstillingen i Hadsund, hvor jeg udstillede mine mærker fra de forskellige rederier, da rynkede man på næsen over, at man kunne udstille sådan nogen, men jeg kunne glæde for mig over alle de mennesker, der ledte efter mig på udstillingen for at få at vide, hvad det var for noget, og hvor jeg havde fået dem fra. Jeg måtte så sige, at dem har jeg været mange år om at samle, ja faktisk fra jeg var 7 år.
Til min samling om D.F.D.S. søger jeg så nu D.F.D.S mærker og kort fra de forskellige rederier med oplysning om pakker og telegrammer, radiobreve fra D.F.D.S og gave-radiobreve, og søgave radiobreve, søger jeg til min samling om D.F.D.S, da man i dag intet kan finde af oplysninger på D.F.D.SØs kontor, da det er overtaget af rederiet J. Lauritzen, der siger, at de siger kun interesserer sig kun for nuet.
Inde på Grønlands Handels Plads heri København havde D.F.D.S. et pakhus, som var proppet med gamle fragtbreve, telegrammer, radiobreve, men da man solgte pakhuset bestilte man nogle lastbiler, og så blev det hele kørt på forbrændingen til stor ærgrelse for mig i hvert tilfælde.
Førhen kunne man tale med skibsinspektørerne, og de viste en rundt, og oplysninger fik man i massevis, så køre venner: Det man husker, skal man se at få skrevet ned så andre kan få at vide, at sådan var det engang, og så vise sit materiale frem.
|
