|
Julemærkesanatoriet "Kolding Fjord" |
|
Foredrag ved Ejnar Ettrup i Julemærkesamlerforeningen "Caritas" 1. oktober 2008
Efter tilladelse til at udgive julemærker, blev der nedsat en komite til at skaffe klarhed over hvad de indsamlede penge skulle anvendes til. I en pressemeddelelse fra komiteen i Berlingske Tidende i december 1904, hed det at "Efter nøje overvejelse have vi da mellem de forskellige formål, om hvilke der kunne være tale, som øjemed for indsamlingen valgt oprettelse af et sanatorium for brystsyge børn".
Holbølls oprindelige plan var, at julemærkepengene skulle gå til et hitte børnehjem, men det projekt blev opgivet, især efter råd fra professor Leopold Meyer. Professor Meyer var gynækolog og professor i fødselsvidenskab og drev et omfattende lægevidenskabeligt forfatterskab. Han mente ikke at hittebørn var et stuerent filantropisk projekt. Hittebørn var oftest uægte børn, og altså resultatet af løsagtige forbindelser. Ved at hjælpe hittebørn ville man indirekte befordre ugifte kvinders usædelighed, og derved rokke ved ægteskabet og familiens situation som grundpiller i samfundet. Et sådant projekt kunne, uanset hvor påtrængende det end var, umuligt vinde almindelig anerkendelse og derved sælge julemærker.
Beslutningen om oprettelsen af et sanatorium for tuberkuløse børn gjorde at man naturligvis måtte samarbejde med Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Foreningen var stiftet tilbage i 1901. Foreningen havde opført en række sanatorier, Silkeborg, Ry og Haslev i 1903. Skørping i 1906. Dertil kom en række kysthospitaler, som var finansieret ved salg af "Høstblomsten". De mange sanatorier, som Nationalforeningen havde opført, var alle beregnet for voksne, så et børnesanatorium stod højt på ønskelisten. Derfor var julemærket en appelsin i deres turban.
I maj måned 1905 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Julemærkekomiteen og Nationalforeningen. Julemærkekomiteen forpligtede sig til at opføre et tuberkulosesanatorium for børn. Når byggeriet stod færdigt, skulle ejendomsretten overdrages til Nationalforeningen, der i aftalen forpligtedes til at overtage driften. Herefter skulle alle forbindelser mellem komiteen og sanatoriet ophøre, dog ville komitemedlemmer blive tilbudt en plads i Nationalforeningen, for at bevare en vis forbindelse med sanatoriet. Komiteen skulle lede byggeriet, men valg af byggegrund, tegninger og inventar skulle godkendes af Nationalforeningen. Komiteen fik retten til at navngive sanatoriet, der skulle være på mindst 100 senge. Det tilstræbtes at byggegrund og byggeplaner var på plads 1. december, byggeriet kunne komme i gang i foråret 1906 Var byggeriet ikke færdig senest med udgangen af 1909 ophørte Nationalforeningens forpligtigelse til at overtage driften. Disse tidsfrister fik senere stor betydning. Et andet punkt i aftale var, at Nationalforeningen gav tilsagn om, at den ikke ville bruge "Julemærkesystemet" til egne indsamlinger.
Sanatoriet ville koste 250.000 kr. Komiteen rådede kun over ca. 68.000. De resterende 182.000 håbede man at kunne få, dels i statsstøtte efter Tuberkuloseloven af 1905 om støtte til tuberkuloseinstitutioner, der rejstes på privat initiativ og for privat indsamlede midler, og desuden ville der komme penge ind fra salg af julemærker i de mellemliggende fem år indtil 1909.
Alt gik planmæssigt. Ved et fællesmøde den 6. december 1905 kunne Julemærkekomiteens formand, departementschef Jerichow, præsentere Nationalforeningen for en byggegrund ved Louisehøj på 20 hektar, beliggende 4 km. Fra Kolding, på nordsiden af Kolding fjord. Byggegrunden blev straks godkendt, men herefter gik alt i stå. Først i maj 1907 blev der afholdt et møde mellem Jerichow og Nationalforeningens arkitekt Bernhard Ingemann samt ingeniør Jess Jensen. Set ud fra et lægeligt synspunkt var grunden fortrinlig, men det kuperede terræn og jordbundsforholdene gav store vanskeligheder for byggeriet, som ville blive besværligt og bekosteligt. Samtidig udvidedes planerne til 124 pladser. I efteråret 1907 var planerne så konkrete, at man kunne søge om statstilskud på 150.000 efter tuberkuloseloven. Kort efter udbrød der strid i komiteen om byggeriets størrelse og om det blev alt for dyrt i forhold til den oprindelige plan og om julemærkepengene endnu 3 4 år skulle gå til Kolding-projektet. Prisen var nu steget til 700.000.
Byggeriet gik i gang. Som det så ofte går med store projekter opstd der forsinkelser. Årsagen var bl.a. de vanskelige terrænforhold, dårlige vejforhold, og to strejker blandt arbejdsmændene i foråret 1909 og 6 ugers arbejdsstandsning i foråret 1910 som følge af lockout på arbejdsmarkedet, og endnu en mindre strejke i juli 1911.
Der var planer om en storstilet indvielsesfest i oktober 1910 med deltagelse af kongen og hele rigsdagen. Indvielsesfesten blev dog ikke til noget.
Rejsegildet holdtes den 27. juli 1910 og først i løbet af sommeren 1911 var byggeriet færdigt. Resultatet var en arkitektonisk pragtbygning. Gennemført kvalitetsbyggeri, harmonisk indplaceret i landskabet. Et palads med tårnlignende midterparti, høje vinduer, søjler og piller, højt til loftet og masser af lys. Det var en nærmest abnorm kontrast mellem bygninger og til den elendighed, som patienterne kom fra. Julemærkesanatoriet blev taget i
brug i begyndelsen af august 1911, uden nogen større festivitas, på grund af den voldsomme kritik. Prisen på byggeriet blev lidt over én million kr.
Efter lange og seje forhandlinger mellem Julemærkekomiteen og Nationalforeningen, bl.a. om tidsoverskridelsen og om overtagelse af lån, blev byggeriet overdraget til Nationalforeningen den 14. dec. 1911.
|
 |
Kritikken.
Efterhånden som byggeriet skred frem, skred også byggeomkostningerne. Der rejste sig en voldsom offentlig kritik, hvor også udenforstående følte sig kaldet til at bidrage med indlæg. Det førte til at kommissionens kritik rettede sig mod følgende punkter: Jord- og terrænforholdene var dårlige til det pågældende byggeri. Der blev sagt, at der blev bygget mere under jorden end over. Der var kun tænkt på at skabe en mønsteranstalt, uden hensyntagen til det økonomiske. Der manglede en plan for byggeriet. Der manglede overslag over udgifterne og der manglede sagkundskab.
Kritikken havde næppe været så voldsomt, hvis man havde kunnet forudse, at der på julemærkesanatoriet gennem det følgende halve århundrede ville blive behandlet over 15.000 tuberkuløse børn, og at helbredelsesprocenten ville blive omkring 85%. Det var resultatet, da tuberkulosen omkring 1960 på det nærmeste var udryddet i Danmark. I 1960 blev bygningerne overtaget af Åndssvageforsorgen i Vejle Amt.
Fra 1983 til 1987 stod de fleste af bygningerne tomme, indtil syge- og hjemmesygeplejerskernes ejendomsselskab købte dem, med henblik på at renovere de fredede bygninger og omdanne dem til et moderne hotel- og konferencecenter. Den 1. maj 1990 var arbejdet færdigt og ejendommen åbnede under navnet Hotel Koldingfjord. Siden år 2000 har hotellet været en del af Radisson SAS-hotelkæden .
I 1917 blev der opført 2 pavilloner lidt fra selve sanatoriet. Disse var til behandling af børn fra 0 til 4 år. Sanatoriets kapacitet var hermed på 185 pladser. Pavillonerne blev i 1999 indrettet til at rumme Dansk Sygeplejehistorisk Museum der viser historien, om sygeplejens udvikling i Danmark gennem de sidste hundrede år, herunder også tuberkulosens bekæmpelse bandt børn.
Under min research besøgte jeg hotellet og Dansk Sygeplejehistorisk Museum, og blev begge steder mødt med en overordentlig velvilje og imødekommende venlighed. På museet fortalte en engageret kustode, at museet for nylig havde haft besøg af en ældre dame - der fortalte, at hun havde været patient på småbørnsafdelingen. Da hun videre i behandlingsforløbet blev overflyttet til selve sanatoriet, var hendes klareste erindring, at man glemte hendes bamse.
Jeg kan varmt anbefale at besøge museet og at gå en tur på de brede stier forbi hotellet langs Kolding fjord og nyde den smukke natur.
Ejnar Ettrup
|
 |
Kildehenvisning:
"Julemærket til gavn for børn" Julemærkefonden
Dansk Sygeplejehistorisk Museum & Radisson SAS Koldingfjord Hotel
|
 |
Denne bygning indeholder Dansk Sygeplejehistorisk Museum
|
 |
Luftfoto:Museet ses til venstre - den tidligere børneafdeling 0 til 4 år.
|
|
